Information for begyndere
Her står de vigtigste informationer du skal have for at starte til kendo. Skulle du have yderligere spørgsmål står klubbens kontaktperson til rådighed med svar.

Indmelding foregår ved henvendelse til klubbens formand eller kasserer.

Holdstart
Er du interesseret i kendo, er du mere end velkommen til at kigge forbi og få en introduktion.
Vi har holdstart to gange om året, i januar og august. Den første måneds træning er gratis. 
Hvis du bare gerne vil se hvad kendo er, kan du kigge forbi når som helst. 
Vil du gerne prøve, eller måske bare kigge på, så skriv eller ring til vores kontaktperson.

Udstyr
I starten er det fint med en t-shirt og et par bukser. Har du en træningsdragt (evt. fra anden kamptræning) kan den også bruges. Shinai (bambussværd) kan du låne af klubben, og så er du klar.

Når introduktionsperioden er overstået, skal du købe din egen shinai. Efter nogle måneder skal du have gi (skjorte) og hakama (bukser), og når du når et vist niveau begynder du at bruge bogu (rustning). Selve rustningen er en større investering, og du kan derfor låne en af klubben indtil du beslutter dig for at købe din egen.

Når du skal til at købe udstyr for første gang, er det en god idé at snakke med en træner og få vejledning i kvaliteter og priser.

Tidspunkt
Vi træner kendo hver
• Onsdag, kl. 19:00 - 22:00 ca.
• Søndag, kl. 15:00 - 18:00 ca.

Der er differentieret træning begge dage, så begyndere såvel som øvede kan træne begge dage.
Der trænes ikke i skoleferierne.

Sted
Træningen foregår på:
Skovvangskolen
Skovvangsvej 150
8200 Århus N

Kontingent
Det er naturligvis gratis at komme og få en introduktion, så man kan se, hvad man synes om det.
Medlemskontingent er i øjeblikket:
• kr. 450,- pr. kvartal betalt forud.
For personer under 18 år, er prisen:
• kr. 400,-
Personlig licens (nødvendig til gradueringer og internationale begivenheder) koster 100 kroner for et år. Denne udgift betales af klubben.